FAPS-Nyt 27/2022 Omkostnings- og indtjeningsundersøgelse for 2021
Nu er det igen tid til en omkostnings- og indtjeningsundersøgelse, som vi efter overenskomsten er forpligtet til at deltage i.
Kære kollega
Nu er det igen tid til en omkostnings- og indtjeningsundersøgelse, som vi efter overenskomsten er forpligtet til at deltage i.
Kun fuldtidsydere og kun omsætning i henhold til overenskomsten er omfattet af undersøgelsen.
Omkostningsundersøgelsen omfatter to dele: én (kort) del der omhandler arbejdstid og ferie i speciallægepraksis, og én (lidt længere) del der omhandler omsætning og udgifter i speciallægepraksis.
Du skal som speciallæge besvare den del, der handler om arbejdstid og ferie, mens klinikkens revisor skal besvare den del, der handler om omsætning og udgifter. For praksis, der drives som delepraksis eller kompagniskabspraksis, skal der kun laves én samlet besvarelse for arbejdstid i praksis og én samlet besvarelse omkring omsætning og udgifter.
Hvis du har været fuldtidsyder i 2021, får du den 24. maj tilsendt en mail med to links. Svarene fra praksis og revisor skal indsendes senest mandag den 4. juli.
Ligesom ved undersøgelsen for 2017 står FAPS for bearbejdningen af data, og Danske Regioner modtager kun en samlet rapport med aggregerede data, så hverken den enkelte speciallæge eller klinik kan identificeres i rapporten.
Flere oplysninger vil fremgå af den mail, du modtager sammen med links til spørgeskemaerne.
Venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier og Per Flesner
Formandskab for FAPS