Gå til indhold

FAPS-Nyt 31/2022 FAPS på Folkemødet 2022

Nyhed Faps-Nyt

I den forgange uge var FAPS igen synlig på Folkemødet på Bornholm. Vi deltog med formand, næstformand og de to “menige” medlemmer af Forhandlingsudvalget Martin Poulsen og Søren Strange.

I den forgange uge var FAPS igen synlig på Folkemødet på Bornholm. Vi deltog med formand, næstformand og de to “menige” medlemmer af Forhandlingsudvalget Martin Poulsen og Søren Strange.

FAPS var i år med-arrangør af to velbesøgte debatter. Den ene debat med titlen “Er praktiserende læger og speciallæger nøglen til at mindske ulighed i sundhed” havde vi arrangeret sammen med PLO. I panelet var PLO’s og FAPS’ formænd Jørgen Skadborg og Ann-Louise Reventlow-Mourier, formanden for Danske Regioner Anders Kühnau og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Per Larsen. En stor del af debatten handlede om, hvordan vi får praktiserende speciallæger i HELE landet.

Den anden debat tog udgangspunkt i et politikpapir, som FAPS har udarbejdet sammen med PLO og Psykologforeningen. De tre foreninger er gået sammen om at advokere for flere ressourcer til praksissektoren, så vi kan tilbyde hurtigere behandling til patienter med nyopstået psykisk sygdom. Denne alliance mellem foreningerne har skabt en helt anden opmærksomhed, end vi kunne have fået alene.

Derudover deltog vi som tilhørere i en lang række andre debatter, hvor vi også fik mulighed for at markere os på vegne af FAPS.

Vi tog hjem med en række nye kontakter og aftaler om kommende møder med politikere og embedsmænd fra relevante dele af sundhedsvæsenet. Og med en klar fornemmelse af, at FAPS er blevet sat tydeligere på landkortet hos mange, der ikke havde særligt kendskab til os før.


Venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier og Per Flesner
Formandskab for FAPS

Landsdækkende