Gå til indhold

FAPS-Nyt 57/2021 Kom med til FAS' årsmøde d. 8. oktober 2021 i Vejle

Nyhed Faps-Nyt

Overstået møde

Kære  med-FAPS’er

FAPS er medarrangør af FAS’ årsmøde 2021 emnet er COVID19's konsekvenser for sundhedsvæsnet og med særligt fokus på hvad vi har  vundet tabt og lært.

En del af debatten kommer til omhandle de omstruktureringer i sundhedsvæsnet, som blev indført under pandemien, her har praktiserende speciallæger været en del af løsningen og for at få fokus på dette, så vi fremadrettet bliver mere synlige, har vi brug for, at så mange praktiserende speciallæger som muligt deltager debatten.

FAS Årsmøde 2021 holdes den 8. oktober på Munkebjerg ved Vejle
Mødets første del vil være en paneldebat, om den kolossale omstilling af sundhedsvæsenet i foråret 2020, hvor lederen af Region Hovedstadens covid-indsats, hospitalsdirektør Kristian Antonsen, deltager sammen med FAPS’ formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier, Nikolai Hoffmann-Petersen, ledende overlæge på Hospitalsenheden Vest og Lisbeth Buss Madsen, som er tillidsrepræsentant og overlæge på Amager-Hvidovre Hospital.

I mødets anden del, vil debatten omhandle konsekvenserne af sundhedsvæsenets omstilling og samfundets håndtering af pandemien til debat.
Hvad betød nedlukningerne og prioriteringen af covid-19 for andre patientgrupper og for folkesundheden, hvad er de økonomiske konsekvenser, og hvad har vi lært i forhold til at håndtere en pandemi bedre næste gang? Emnerne dækkes af Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, Morten Freil, direktør i Danske Patienter og professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, VIVE.

Mødet rundes af med globale perspektiver på corona-pandemien. Her skal vi bl.a. på en rejse ud i de menneskeskabte forandringer, som giver grobund for nye sygdomme og pandemier med professor Carsten Rahbek, der forsker i, hvordan klimaforandringer, intensivt landbrug m.m. skaber grundlag for sygdomme som hiv, fugleinfluenza, sars og nu senest covid-19.
Årsmødet og debatten styres af journalist Mette Boysen.

Årsmødets form giver gode muligheder for at debattere emnet med oplægsholderne – og vi har brug for at synliggøre, hvilken aktiv rolle speciallægepraksis spillede i håndteringen af den vanskelige situation hele sundhedsvæsenet blev bragt i af covid-19 - så kom frisk og diskuter, hvad vi i FAS kan tage med os af læring fra covid-19, og hvor vi kan bidrage til at være en del af løsningen ikke kun under en pandemi, men også i den fremtidige planlægning af sundhedsvæsnet. Vi har brug for talstærkt fremmøde.
FAPS’ repræsentantskabsmøde
Det er tilrettelagt således, at du også har mulighed for at deltage i FAPS’ repræsentantskabsmøde dagen efter FAS’ årsmøde. På FAPS’ repræsentantskabsmøde får du et godt indblik i den politik, der arbejdes med og bliver ajour på året, der er gået.

Praktisk information
Deltagelse i begge møder er gratis og for deltagelse i FAS' årsmøde kan medlemmer af FAPS med ydernummer søge refusion for tabt omsætning via Efteruddannnelsesfonden.

Tilmelding direkte til tp.fas@dadl.dk med angivelse af, hvilke møder du ønsker at deltage i (FAS’ årsmøde, festmiddagen og/eller FAPS’ repræsentantskabsmøde).
Læs mere om programmet her.

Som medarrangør af FAS’ årsmøde og medlem af FAPS’ bestyrelse håber jeg, at du vil deltage i de to spændende lægepolitiske arrangementer – og tag gerne en kollega eller to med.

Venlig hilsen
Hanne Roed

Landsdækkende