Gå til indhold

FAPS-Nyt Psykiatri: Sæt kryds i kalenderen - Forventede datoer for informationsmøder - moderniseringen af psykiatri  

Nyhed Faps-Nyt

Kære kollegaer

FAPS forventer snart at indgå aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om jeres modernisering.

På nuværende tidspunkt er forhåbningen, at jeres modernisering kan træde i kraft 1. juni 2023.

I forbindelse med moderniseringen er der udarbejdet en opdateret moderniseringsrapport. Moderniseringsrapporten omfatter en beskrivelse af specialet, arbejdsgruppens anbefalinger i forbindelse med moderniseringen og ydelseskataloget.

Moderniseringsrapporten bliver gennemgået på to informationsmøder, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til rapporten.

Da der endnu ikke er indgået en aftale om moderniseringen, vil nedenstående datoer kunne blive ændret, men det er forventningen på nuværende tidspunkt, at informationsmøderne kan afholdes:

  • Tirsdag den 23. maj 2023 kl. 17.00 – 19.00 i Vejle
     
  • Torsdag den 25. maj 2023 kl. 17.00 – 19.00 eller 17.30 – 19.30 i København eller Kastrup 

Der vil 30 minutter forud for mødestart være adgang til lokalet og forplejning.

De præcise tidspunkter og lokationer vil fremgå af den endelige invitation. I bør allerede nu reservere tidspunktet den dag, I ønsker at deltage.

Vi skriver til jer igen, når moderniseringsrapporten er godkendt, og når der er indgået endelig aftale om moderniseringen.

Der kan søges om kursusrefusion fra Efteruddannelsesfonden svarende til en kvart kursusdag ved deltagelse i informationsmødet.

Med venlig hilsen
Ann-Louise Reventlow-Mourier, Hanne Roed og Kathrine Dahler-Eriksen