FAPS-Nyt Valg til repræsentantskabet
Kære praktiserende dermatologer
Speciallæge Tomas Norman Dam er blevet valgt til regionsbestyrelsen i Region Sjælland. Det betyder, at han ikke samtidigt kan sidde i FAPS’ repræsentantskab som valgt af valggruppe 3, jf. FAPS’ vedtægter § 5, stk. 2. Der skal derfor blandt dermatologerne vælges en ny repræsentant.
Opstilling til valg kræver 5 stillere fra praksisspecialet eller indstilling fra bestyrelsen i den til praksisspecialet hørende speciallægeorganisation, jf. vedtægternes § 6, stk. 4.
Anmeldelse af kandidater kan ske skriftligt til FAS, Kristianiagade 12, 2100 København Ø. eller på mail til lok.fas@dadl.dk og skal være sekretariatet i hænde senest tirsdag den 25. april 2023.
Opstiller flere end 1 kandidat, afholdes der elektronisk afstemning blandt medlemmerne i praksisspecialet i perioden 2. maj til 16. maj 2023 inden kl. 15.00. Kandidaterne vil blive opstillet på liste i rækkefølge, efter hvornår de melder deres kandidatur.
Du skal være medlem af FAPS for at stille op til valget.
Venlig hilsen
Sekretariatet