Registrering af efteruddannelse (logbog)
PLO har udviklet en logbog, der giver dig et samlet overblik over din efteruddannelse. I logbogen kan du også søge om tilskud for kursusaktiviteter og indkøbt studiemateriale.
Om logbogen:
- I logbogen kan du registrere alle former for efteruddannelse som du deltager i. Du kan uploade dokumenter, noter og PowerPoints.
- Du kan udveksle materiale, noter m.m. med andre deltagere via det fælles forum tilknyttet alle refusionsberettigede aktiviteter.
- Når du søger tilskud fra Fonden for Almen Praksis for din deltagelse i en aktivitet, bliver aktiviteten automatisk registreret i din logbog.
- Logbogen giver dig en visuel oversigt over din efteruddannelse.
- Alle dine tidligere efteruddannelsesregistreringer fra laeger.dk overføres til din nye logbog.