Samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget
I hver region er nedsat et samarbejdsudvalg om almen praksis. Det behandler spørgsmål om overenskomstfortolkning, serviceklager, samt klager over automatisk fastsat højestegrænse m.v. Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalgene forelægges for Landssamarbejdsudvalget (LSU). Nederst kan du læse principielle afgørelser.
Samarbejdsudvalgene
Samarbejdsudvalgene i de enkelte regioner består af repræsentanter udpeget af den pågældende regions kommuner, repræsentanter udpeget af Regionsrådet og repræsentanter udpeget af PLO-Regionalt.
På regionernes hjemmeside kan du læse om de fem udvalg:
- Region Nordjyllands SU for almen praksis
- Region Midtjyllands SU for almen praksis
- Region Syddanmarks SU for almen praksis
- Region Sjællands SU for almen praksis
- Region Hovedstadens SU for almen praksis
Læs om samarbejdsudvalgene i §110 og §111 i Overenskomst om almen praksis 2022
Landssamarbejdsudvalget - LSU
Landssamarbejdsudvalget (LSU) er den højeste ankeinstans i klagesager om blandt andet fortolkning af overenskomsten fra PLO-regionalt, regionerne, samarbejdsudvalgene samt andre, f.eks. centrale myndigheder.
LSU består af medlemmer udpeget af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og medlemmer udpeget af PLO. Se medlemmerne her
Landssamarbejdsudvalget behandler desuden bl.a. henvendelser om fortolkning af overenskomsten fra PLO-regionalt, regionerne, samarbejdsudvalgene samt andre, f.eks. centrale myndigheder.
Se også §112 og §113 i Overenskomst om almen praksis 2022