Ekspertrådgivning om arbejdsmiljø
Er du yngre læge og ansat på et hospital, sygehus eller anden regional arbejdsplads, kan du søge om ekspertrådgivning til at støtte og styrke arbejdet med at skabe og fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø.
Alle regionale arbejdspladser har mulighed for at rekvirere en ekspertrådgivning.

Rådgivningen er forskningsbaseret og tilbydes både på lokalt og strategisk niveau inden for følgende temaer:
- Forandringer på arbejdspladsen
- Vold og krænkelser
- Arbejdspladskultur og løsning af kerneopgaven
- Introduktion og fastholdelse af medarbejdere
Tilbuddet udbydes efter først-til-mølle-princippet.
Ekspertrådgivningen er gratis, dog vil I som arbejdsplads skulle anvende arbejdstid på det.