Aftaler og vilkår for yngre læger i lægevagten
Her kan du læse om yngre læger i lægevagten samt finde gældende vilkår.
Lægevagtarbejde som led i ansættelse i almen praksis
Udfører du vagtarbejde som led i din ansættelse og igennem din arbejdsgivers vagtydernummer, vil det som udgangspunkt indgå som en del af dit sædvanlige arbejde og arbejdstid. Indtjeningen tilfalder din arbejdsgiver, idet du modtager løn for vagtarbejdet.
Det er dog muligt at indgå særlige aftaler om vagtarbejdet med din arbejdsgiver, herunder muligheden for at udføre vagtarbejdet i eget vagtydernummer og oppebære indtjeningen selv. I så fald udføres arbejdet uden for dit ansættelsesforhold i almen praksis.¨
Deltagelse i lægevagten er også en del af speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Uddannelsesvagter vil som udgangspunkt ske som led i din introduktions- eller hoveduddannelsesstilling. Vagtarbejdet tæller således med i din sædvanlige arbejdstid og skal afspadseres hos din tutor. Dette gælder lægsvagtsarbejde i alle regioner.
Vilkår efter ansættelse
1813 i Region Hovedstaden
Aftalen omfatter læger, der ansattes på timeløn i Region Hovedstaden til at varetage telefonkonsultation/-visitation og sygebesøg (hjemmebesøg) samt til undersøgelse og behandling af akut opstået sygdom, der tidligere har været varetaget uden for sygehusregi.
Aftale for timelønnede læger ansat til akuthjælp i Region Hovedstaden (PDF)
1818 i Region Sjælland
Aftaler for timelønnede læger ansat ved lægevagten i Region Sjælland (PDF)
Forhåndsaftale for lægevagtsordningen (1818) i Region Sjælland (PDF)
Udfører du vagtarbejde som led i din ansættelse og igennem din arbejdsgivers vagtydernummer, vil det som udgangspunkt indgå som en del af dit sædvanlige arbejde og arbejdstid. Indtjeningen tilfalder din arbejdsgiver, idet du modtager løn for vagtarbejdet.
Det er dog muligt at indgå særlige aftaler om vagtarbejdet med din arbejdsgiver, herunder muligheden for at udføre vagtarbejdet i eget vagtydernummer og oppebære indtjeningen selv. I så fald udføres arbejdet uden for dit ansættelsesforhold i almen praksis.
Følgende særlige vilkår gælder for dig, der arbejder som vagtlæge med eget vagtydernummer i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland.
Læs mere om lægevagt på PLO's side
Arbejder du i Lægevagten med eget vagtydernummer i disse regioner, skal du være opmærksom på, at dette, som udgangspunkt, udføres som selvstændigt erhverv og ikke i et ansættelsesforhold.
Sygdom
I tilfælde af sygdom har du mulighed for økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler i PLO’s Administrationsudvalg. Tag fat i din vagtchef eller kontakt PLO for nærmere spørgsmål hertil.
Forsikring
Udfører du vagtarbejdet i eget vagtydernummer. er du, som udgangspunkt, selv ansvarlig for, at du er tilstrækkelig forsikringsdækket, herunder i tilfælde af sygdom eller skade.
Du er dog. som led af dit medlemskab. omfattet af Lægeforeningens lægeansvarsforsikring. Forsikringen dækker, når du udfører vagtarbejdet som bierhverv og ligeledes, når det er din hovedbeskæftigelse, forudsat at dette sker i regi af enkeltmandsvirksomhed med personlig hæftelse.
I tillæg til lægeansvarsforsikringen har Lægeforeningen ligeledes tegnet en særlig arbejdsskadeforsikring for vagtlæger. Den stiller dig som om, du var omfattet af en arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring, og dækker i tilfælde af ulykke, mens du er på arbejde som vagtlæge, såfremt skaden skyldes arbejdets forhold eller udførelse. Det kan eksempelvis være i tilfælde af, at du kører galt på din vagt.