Ofte stillede spørgsmål om vagt og arbejdstid
Hver dag taler Yngre Lægers rådgivere med medlemmer, som har spørgsmål til regler og rettigheder, der har betydning for hverdagen som læge. Her kan du læse spørgsmål og svar om vagter og arbejdstid.
Listen her udbygges løbende.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål fra medlem:
Jeg kan ikke møde ind på arbejde pga. snestorm, vejen er spærret og toget er voldsomt forsinket. Hvordan skal jeg forholde mig?
Svar fra Yngre Læger:
Det betragtes som lovlig udeblivelse, hvis du pga. af vejrforhold som sne eller storm, bliver forhindret i at møde på arbejde eller kommer for sent pga. trafikale problemer.
Du skal selv betale for fraværet enten ved at bruge tilgodehavende afspadsering eller ved at blive trukket i løn.
Du skal selvfølgelig underrette din arbejdsgiver hurtigst muligt, hvis det bliver aktuelt.
Spørgsmål fra medlem:
Jeg har planlagt at holde fri med familien i løbet af påskeugen. Men hvordan skal det egentlig registreres, og får jeg ekstra timer, når jeg skal på arbejde på en helligdag?
Svar fra Yngre Læger:
Når der er tale om en såkaldt søgnehelligdag - altså en helligdag der falder på en hverdag - så kan du enten få nedskrevet normtimetallet med 7,4 time, eller du kan få lagt 7,4 time ekstra til i din timeopgørelse.
Så hvis du for eksempel arbejder 2. påskedag, så skal du enten have en anden fridag, eller også vil du få ekstra 7,4 timers overarbejde, når normperioden er slut.
Derudover vil du også få ulempebetaling, fordi du arbejder på en helligdag. Ulempebetalingen er 69,59 kr. i timen for arbejde i tidsrummet 8-20, og 107,80 kr. i timen for arbejde i tidsrummet 20-08.
Hvis du i stedet skulle have været på arbejde 2. påskedag men holder fri, så vil du få løn for den pågældende fridag.