Gå til indhold

Regionale tovholdere for afdelingslægeprojekter

Se hvem du kan kontakte for at få mere af vide om afdelingslægeprojektet.

Hver region har frikøbt en yngre læge en dag om ugen som tovholder for projekter i den pågældende region. Tovholderen er udpeget af det regionale Yngre Lægeråd.

Tovholderne indgår i samarbejdet med regionen omkring facilitering, forberedelse og gennemførelse af de lokale forsøg. Tovholderen medvirker til at koordinere og operationalisere forsøgene og virker som bindeled imellem afdelingslægerne på hospitalerne og de forskellige niveauer i Yngre Læger.

Du er altid velkommen til at kontakte din regionale tovholder, hvis du har spørgsmål om afdelingslægeprojektet. 

Kontakt tovholder for afdelingslægeprojekter i din region

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syd

Region Midt

Region Nord

Hvem er tovholderne?

Bliv klogere på tovholderne for hver region og deres valg om at engagere sig i afdelingslægeprojektet.

Tue Kruse Rasmussen, tovholder i Region Midt

"Afdelingslægeprojektet er vores mulighed for at være med til at forme en fremtidig opgaveportefølje for afdelingslæger. På mange måder er det unikt, at vi så direkte er med til at ny- og omtænke rammer, indhold og opgaver for en for mange fremtidig stilling. Til dagligt er jeg afdelingslæge i reumatologi på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor jeg også er FTR. Her oplever jeg et stort ønske om lægelige input til planlægning, drift og udvikling. Arbejdsglæde hænger uløseligt sammen med indflydelse på ens eget arbejde og jeg håber, at afdelingslægeprojektet vil betyde, at flere byder sig til og sætte idéer i spil, men også udfordrer, hvordan vi (og andre) tænker vores arbejde."

Claus Bo Svenningsen, tovholder i Region Syddanmark

”Jeg er afdelingslæge, reumatolog og arbejder på Rygcenter Syddanmark. Aktuelt er jeg formand for Yngre Læger i Region Syd, og tidligere har jeg været FTR på SLB og OUH. Jeg har siddet i Yngre Lægers repræsentantskab gennem 8 år, og har siddet i Overenskomstudvalget i 6 år. Jeg har forhandlet forhåndsaftaler for Yngre Læger samt FTR-aftaler.

Jeg er primært interesseret i arbejdsforhold/miljø, og dette projekt flugter godt, da afdelingslægernes faglige og karrieremæssige udvikling er en central del af dette. Det ligger mig også meget på sinde, at det skal afspejles i afdelingslægernes lønudvikling. Projektet skal i mine øjne nå ud til så mange afdelingslæger som muligt og gerne bidrage til medarbejdertilfredshed. Privat bor jeg sammen med Maria, som er sygeplejerske og sammen har vi to drenge på 15 og 11 år. Jeg er kajakroer og har tidligere være meget foreningsaktiv på det organisatoriske niveau.”

Ina Houmann, tovholder i Region Nordjylland

”Jeg hedder Ina Houmann og er tovholder for afdelingslægeprojektet i Region Nordjylland. En del af jer har måske stiftet bekendtskab med mig i forvejen, da jeg også er fællestillidsrepræsentant for alle afdelingslægerne i Region Nordjylland og herudover også næstformand for Yngre Læger i Nordjylland. Jeg har engageret mig i projektet, da jeg har stor interesse i en mere struktureret karriereudvikling og efteruddannelse af speciallægegruppen. Herunder også fokus på, hvordan vi forsat sikre en god balance imellem fag og familie. Til dagligt er jeg selv afdelingslæge på gynækologisk obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.”