Sundhedsvæsnets økonomi

Yngre Læger mener, at der skal gøres op med underfinansieringen af sundhedsvæsenet. Det kræver mindst 2 procent ekstra om året for at undgå en udhuling af området og sikre et tidssvarende og stærkt sundhedsvæsen.

Sundhedsudgifterne skal følge med både demografi-, medicin- og velstandsudviklingen

Regeringen har meldt ud, at pengene skal følge med, når vi bliver flere ældre og børn, og vi lever længere. Selvom der ikke er flertal for velfærdsloven, er det vigtigt, at de gode intentioner stadig indfries. Det demografiske udgiftspres udgør ca. 1 pct. om året. Det svarer til, at der er behov for at tilføre sundhedsvæsenet i regionerne ca. 1 mia. kr. ekstra om året alene som følge af befolkningsændringer.

Der er derudover behov for at tilføre ca. 1 pct. yderligere – dvs. i alt 2 pct. - hvis man skal følge med velstandsudviklingen, nye behandlinger og ny medicin. Altså hvis borgerne skal forvente lige så gode behandlinger i fremtiden som i dag, og man samtidig skal følge med tiden, når der kommer nye behandlingsmetoder og medicin mv. Det er konklusionen på baggrund af en analyse fra VIVE (2018).

Væksten i sundhedsudgifter er faldet efter finanskrisen – det er aktiviteten ikke

I 00’erne voksede sundhedsudgifterne med 2,5 pct. om året. I 2010’erne voksede udgifterne kun med i gennemsnit ca. 1 pct. om året. Opgaverne i sundhedsvæsenet fortsatte dog med at stige.

I 2010’erne steg antallet af kontakter med 20 procent i det somatiske sygehusvæsen og 38 procent i det psykiatriske sygehusvæsen.  I samme periode fra 2009 til 2019 er antallet af ansatte på sundhedsområdet i regionerne kun vokset med 12 procent. Pengene og personalet er ikke fulgt med stigningen i aktiviteten.

Omkostningerne til ny medicin og behandlinger er finansieret af besparelser i regionerne

Fra 2019 til 2022 er sundhedsområdet blevet tilført 1-1,5 mia. kr. om året. Det rækker ikke til at leve op til VIVE’s beregninger. Samtidig har de skullet levere effektiviseringer og besparelser på ml. 500-700 mio. kr. årligt ved bl.a. teknologibidrag, indkøbsbesparelser og færre konsulenter. Besparelserne kan mærkes.

”Sund aldring” undervurderer sundhedsudgifterne, når levealderen stiger

Finansministeriet regner med en forudsætning om ’delvis sund aldring’, hvor de antager, at de ældre i dag er sundere end tidligere. Ifølge en rapport fra VIVE (2020) stiger sundhedsudgifterne dog mere for de 60+ årige end for resten af befolkningen. Det er særligt gruppen mellem 70 og 90 år, der skaber mervæksten, og netop den aldersgruppe vokser de kommende år. Derfor giver antagelsen om ’delvis sund aldring’ en systematisk undervurdering af de sundhedsudgifter, der følger med, når levealderen stiger.