Idébank: Eksempler på bæredygtige indsatser

1. Plastik og engangsmaterialer

Et led i den grønne omstilling er at reducere det store forbrug af plastik og engangsmaterialer inden for rammerne af de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Det gælder f.eks. lejepapir ved undersøgelse, plastikhandsker, engangsuniformer, service i forbindelse med mad og drikke m.m.

Eksempler fra klinikken:

1.1. Daglig affald reduceret på kirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg
Afsnittet har i fællesskab reduceret deres daglige affald med 38 % og det kliniske risikoaffald med 35%. Det var især plastikkrus, lejepapir og spande med gule låg, som afdelingen var storforbrugere af. Disse tre produkter har været nemme at reducere, uden at ændringen har besværliggjort lægernes arbejde eller patienternes sikkerhed.
Læs mere: Ændrede rutiner skar en tredjedel af affaldet på kirurgisk afdeling

1.2. Brugen af engangshandsker er reduceret med over 21 ton på et år
Ved at indføre og instruere medarbejderne i håndvask har børnehospitalet Great Ormond Street i London reduceret brugen af engangshandsker med over 21 ton årligt.
Læs mere: Great Ormond Street Hospital. Reducing single use plastics. Case study

2. Medicin og medicinspild

Medicin er et af de områder, der efterlader det største CO2-aftryk i sundhedsvæsenet, og det er også et af de områder med meget spild. Ved at reducere medicinspild vil man – uden konsekvens for hverken patientens sikkerhed eller behandlingskvaliteten – kunne reducere CO2-aftrykket, men også spare udgifter på medicin og emballage.

Eksempler fra klinikken:

2.1. Gennemgang af patientens medicin
Ud over det behandlingsmæssige aspekt kan en tilbagevendende medicingennemgang for patienter med flere sygdomme også medvirke til et øget fokus på ordination og indkøb af medicin, der ikke anvendes og bør seponeres – både af hensyn til patienten og for at undgå medicinspild.
Læs mere om Sundhedsstyrelsens Medicingennemgang i praksis

2.2. Udskrivning af medicin ved indlæggelser
I forbindelse med indlæggelser skal der være en øget opmærksomhed på, om patienten får det nyudskrevne medicin med sig i forbindelse med overførsel til anden afdeling og/eller i forbindelse med udskrivning til hjemmet.
Se f.eks. Waste-minimising measures to achieve sustainable supply and use of medication

Eksempel på samarbejde mellem klinik, ledelse og sygehusapotek:

2.3. Medicin, der er ved at udløbe, flyttes til en afdeling, der mangler medicinen
På Aarhus Universitetshospital har man indført medicinservice for hospitalets afdelinger, herunder medicinbestilling og kontrol af udløbsdatoer. Derudover har man også lavet en indsats for at reducere den mængde medicin, der har overskredet udløbsdatoen - som bliver til medicinspild. Løsningen har været at flytte medicin, der er tæt på at udløbe, til den afdeling, der har det største forbrug på hospitalet. Det betyder, at medicinen bliver brugt efter hensigten og ikke går til spilde. Og det forventes derudover, at udgifterne til medicin og til bortskaffelse af medicinaffald nedbringes.
Læs mere: Svær balance i det bæredygtige apotek

3. Medicinsk udstyr

Medicinsk udstyr er en stor og bred kategori, der dækker alt fra inventar (senge), MR-scannere, ultralydsscannere, teknisk udstyr og utensilier. Men især i forhold til udstyr, der typisk kun anvendes én gang, giver det mening at undersøge udstyrets livscyklus, og om det evt. vil give mening at ændre den nærværende praksis.

Eksempel på samarbejde mellem læger, klinik og ledelse:

3.1. Klassificering af udstyr til éngangs- eller flergangsbrug
Regionshospitalet i Horsens er ved at gennemgå og undersøge, hvorvidt det er muligt at genbruge ventilationsslanger til patienter, der skal i generel anæstesi. Årsagen er, at dagkirurgiens årlige mængde plastaffald er vokset fra 335 kg til 1000 kg, efter at slangerne er blevet klassificeret som engangsudstyr i 2019. Hospitalet ønsker derfor at udfordre klassificeringssystemet af medicinsk udstyr af engangsprodukter og flergangsprodukter ved at undersøge, hvad der forhindrer et genbrug af f.eks. ventilationsslangerne. For at opnå brugbare resultater, der kan anvendes til at klassificere udstyret som et flergangsprodukt, er det nødvendigt, at Lægemiddelstyrelsen foretager hygiejnestudier. Flere nordiske lande anvender nemlig slangerne i op til 7 dage, hvorfor klassifikationen bør undersøges nærmere.
Læs mere om indsatsen i Region Midtjylland: Kan anæstesiens cirkelsystemer genbruges?

4. Emballage

Medicin og medicinsk udstyr pakkes ind i store mængder og meget forskellige typer emballage, hvor både mængden og den manglende ensartethed i forhold til emballage besværliggør sortering, bortskaffelse og genanvendelse.

Eksempel fra regionsniveau:

4.1. Ny emballagestrategi på vej
De fem regioner har sammen med de skandinaviske lande formuleret en ny emballagestrategi, der stiller tre hovedkrav for emballagen: 1) emballagen skal bestå af færre materialer, så der er mindre af den 2) emballagen skal designes til at kunne blive genbrugt og 3) selve materialerne, der anvendes til at producere emballagen, skal være genbrugt og bæredygtigt.
Læs mere om udkastet for Nordic Criteria for Sustainable Packaging

5. Affaldssortering

Sundhedsvæsenet er en stor virksomhed med et stort forbrug med et stort spild og affald til følge. Som udgangspunkt bør indsatserne primært handle om at reducere forbrug og spild, men i det omfang, der er affald, giver det god mening at håndtere affald systematisk.

Eksempler fra klinikken:

5.1. Sygehuspersonale sorterer affald for miljøets skyld
På ortopædkirurgisk operationsafsnit på Vejle Sygehus sorterer man plast fra emballage til udstyr. Alene i blød plast indsamler man på en måned ca. 200 kilo.
Læs mere: De kalder mig Plastprinsessen

Eksempler fra regionsniveau:

5.2. Fra affald til ressource. Systematisk affaldshåndtering på hovedstadens hospitaler
Region Hovedstaden har allerede sit set-up på plads, som nu bliver udrullet på regionens hospitaler. I en travl klinisk hverdag kræver det en ekstra indsats at få vænnet alle til at medvirke.
Læs mere: Fra affald til resurse: Systematisk affaldshåndtering på hovedstadens hospitaler

5.3. Sortering af plast
I Region Midtjylland kører der i øjeblikket testlabs, hvor to specifikke plasttyper sorteres for sig for at give affaldet højst mulig genanvendelsesværdi.
Læs mere om Region Midt. Netværk for bæredygtige hospitaler

6. Kost, kostvaner og madspild

Som led i forebyggelse og behandling af diabetes og hjerte-kar-sygdomme indgår omlægning af kost- og motionsvaner. Der er kommet en øget bevågenhed omkring, at en sådan omlægning af kost- og motionsvaner ikke alene giver mere direkte sundhed til den enkelte patient, men at omlægningen også indirekte giver mere sundhed til alle borgere, idet f.eks. plantebaseret kost og aktiv transport udleder mindre CO2.

Eksempler på vejledninger til sundhedspersoner:

6.1. Omlægning til mere plantebaseret kost
Tænketanken Eat-Lancet arbejder for at få skabt en øget viden om sammenhængen mellem kost, sundhed og klima. De har en række forslag til, hvordan og hvorfor sundhedspersoner – herunder læger – skal anbefale en mere plantebaseret kost.
Læs mere: Eat-Lancet Commission Brief for Healthcare Professionals

Eksempler på vejledninger fra myndigheder:

6.2. De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima
Fødevarestyrelsen har i samarbejde med DTU-food udarbejdet De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima med en række anbefalinger til kost og kostomlægning til et sundere liv.
Læs mere: Ernæring og kostvaner

Eksempel fra regionsniveau – madspild:

Mad står for ca. 5% af sundhedsvæsenets klimaaftryk. Udover at det giver etisk og økonomisk mening, vil mindre madspild kunne reducere udledningen af de drivhusgasser, der både udledes i forbindelse med produktionen af den mad, der forbruges og i bortskaffelsen af den mad, der går til spilde. Dertil kommer, at det også er et af de områder, hvor indsatser mod spild ikke berører patientsikkerhed eller behandlingskvalitet. Endvidere er det et område, der involverer og interesserer flere faggrupper i sundhedsvæsenet, så der er allerede igangsat en række forsøg og initiativer:

6.3. Ideer til minimering af madspild
Region Hovedstaden udarbejdede i 2014 et idé-katalog til hospitaler, der ønsker at minimere deres madspild. Kataloget indeholder initiativer på hospitalerne i f.eks. Glostrup, Vejle, Hvidovre, Bispebjerg og Gentofte.
Læs mere: Idekatalog. Minimering af madspild

7. Transport i sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet udleder også CO2 i forbindelse med transport af patienter og varer mellem hospitaler og hjem, men der er også en del udledning i forbindelse med medarbejdernes transport til og fra arbejde. Tjenesterejser, som f.eks. konferencer og forskningsophold, er væsentlig for lægers kompetenceudvikling. Men transport i forbindelse med tjenesterejser udgør næsten halvdelen af sundhedsvæsenets udledning i forbindelse med transport.

Eksempler på tjenesterejser:

7.1. Overvejelser vedr. flyrejser til læger, ledere og beslutningstagere
Tænketanken Concito har udarbejdet nogle anbefalinger og overvejelser, man kan bruge i forbindelse med møder, konferencer etc.
Læs mere om Concitos Flyrejser, klima og kompensation

7.2. Klimakompensation ved tjenesterejser (regionsniveau)
Miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden arrangerede i forbindelse med Folkemødet 2020 et projekt for klimaneutral rejse.
Læs mere: Miljø- og klimaudvalget referat d. 14. januar 2020.pdf (regionh.dk)

Eksempler på patienttransport og intern transport (regions- og ledelsesniveau):

7.3. Omstilling af patienttransport til klimavenlige brændstoffer
Danske Regioner vedtog i 2020, at al patienttransport og intern kørsel mellem hospitalernes matrikler fremadrettet skal omstilles til klimavenlige brændstoffer for at reducere sundhedsvæsenets CO2-aftryk. Der indføres derfor i øjeblikket hybrid- og el-ambulancer i regionerne samt en bedre, grøn el-infrastruktur omkring hospitalerne. Ambulance Syd er, blandt andre, allerede i gang med at skifte ambulancerne ud med el-biler.
Læs mere: Grønne hospitaler

7.4. Omstilling af varevogne fra diesel til elcykler
I Newcastle i Nordengland har man valgt at bruge elcykler til at levere prøver og testsvar med elcykel. Ved omstillingen har man både sparet CO2 og udgifter til diesel. Derudover har indsatsen haft en stor signalværdi. Den har vist, at man gør noget mod klimakrisen.
Læs mere: Zooming into a greener future. The case for a zero-emission courier services

Eksempler på aktiv transport (personale og patienter):

7.5. Aktiv transport til og fra arbejde
Aktiv transport – i form af cykling f.eks. til og fra arbejde – er ikke bare godt for den enkeltes sundhed, men også for klimaet. Dette får større og større bevågenhed i udlandet, hvor man ikke har den samme tradition for aktiv transport som i Danmark. Men også Trafikministeriet har lavet en undersøgelse, der viser, at fysisk transport ikke bare giver mere sundhed, men kan også potentielt spare sundhedsvæsenet for indlæggelser og mindre CO2.
Læs mere: Transportministeriets rapport (2021): Det er sundere at cykle end hidtil antaget

8. Bygninger i sundhedsvæsenet

Sygehusvæsenets bygninger udleder i sig selv CO2. I flere og flere byggerier og renoveringer af hospitaler og sundhedshuse er der behov for at tage højde for klima og CO2-afryk.

8.1. Klimacertificerede hospitaler og sundhedshuse
I Danmark er en samlet byggebranche gået sammen om at stifte Green Building Council, som arbejder for at fremme bæredygtighed i bygninger. Organisationen har med afsæt i tests af forskellige ordninger udarbejdet en dansk tilpasning af den tyske certificeringsordning for bæredygtigt byggeri DGNB. Især i Region Nord har man arbejdet systematisk med DGNB-certificeringen.
Læs mere: Eksempel. Et bæredygtigt hospice

9. Energiforsyning i sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet er i gang med en omstilling af sin energiforsyning. Alle fem regioner har en ambition om at bevæge sig væk fra energiproduktion baseret på fossile kilder, som olie, kul og gas og i stedet erstatte energien med bæredygtige kilder.

9.1. Solceller på regionens sygehustage
Flere og flere hospitaler investerer i solceller, som står på hospitalernes tage. De bidrager til hospitalernes strømforbrug, og ud over at være bæredygtig er elregningen også blevet mindre. Region Syddanmark er et godt eksempel på en region med flere hospitaler, der har investeret i solceller.
Læs mere: Region Syddanmarks solceller skærer i CO2-udledningen

10. Forskning i effekt af grøn omstilling i sundhedsvæsenet

Der findes foreløbigt meget lidt forskning, der undersøger sammenhængen mellem f.eks. effekten af behandling og udledning af CO2. Nedenfor finder du henvisninger til internationale forskningsgrupper:

10.1. Operation Zero
Med Operation Zero vil en forskergruppe under Healthcare without Harm udarbejde en metodologi, der kan anvendes til at måle og nedbringe CO2 på tværs af nationer.
Læs mere om Operation Zero

10.2. Centre for Sustainable Healthcare
På det britisk funderede center samarbejder man med de forskellige specialeselskaber om at udarbejde evidensbaserede metoder til behandlinger, der udleder mindre CO2.
Læs flere casestudier