Gå til indhold

Tjek din lønseddel

Din lønseddel indeholder mange vigtige oplysninger, og det er altid en god idé at tjekke, at lønsedlen er korrekt.

Hvis du har mange vagter og arbejder i forskudt tjeneste, kan lønsedlen godt være lidt uoverskuelig. Hvis du er i tvivl om, din lønseddel er korrekt, kan du med fordel kontakte din tillidsrepræsentant eller sekretariatet.
I forhold opbygning  og tolkning af lønsedlen kan du rette henvendelse til HR afdelingen på dit hospital. 

Flere arbejdsgivere er gået over til kun at sende lønsedler i e-boks, ligesom de kan indkalde til tjenstlige samtaler og fremsende ansættelsespapirer udelukkende til e-boks. Hold derfor jævnligt øje med, om der er kommet nyt i din e-boks, der er relevant i forhold til din ansættelse.

Husk din e-boks

Breve til medarbejdere, der har en offentlig arbejdsgiver, vil som hovedregel fremover ikke længere modtage kommunikation fra deres arbejdsgiver med almindelig post, men som digital post via e-boks.

OBS! Du har som medarbejder pligt til at åbne breve fra din arbejdsgiver, hvad enten de er sendt til din fysiske postkasse eller til din e-boks. 

Det er derfor vigtigt, at du tjekker såvel din e-boks som din fysiske postkasse, da der ud over din lønseddel kan ligge anden vigtig post til dig fra din arbejdsgiver.

 Tip: Du har mulighed for at blive adviseret via e-mail og/eller sms, når der er kommet ny post til dig; du skal blot opgive din e-mailadresse og mobilnummer, når du næste gang logger på e-boks.