Yngre Læger har brug for dine forslag til OK24
Overenskomsten for yngre læger skal forhandles i begyndelsen af 2024. Derfor har vi brug for dine ideer og forslag til, hvad der kan gøre dit lægeliv bedre.
Hvilke udfordringer støder du på i dit lægeliv? Er der dele af overenskomsten, som ikke passer til dagligdagen? Hvad kunne du tænke dig? Fx fleksibilitet, frihed, efteruddannelse, løn? Har du en idé til forbedring af en bestemt del af overenskomsten eller generelt?
Krav vedtages af repræsentantskabet
På baggrund af medlemmernes ideer og forslag vedtager Yngre Lægers repræsentantskab den 11. maj 2023, hvilke krav der skal tages med videre til overenskomstforhandlingerne.