Gå til indhold

Nyhedsbrev 10/2022

Nyhedsbrev - 12. maj 2022

Lægelig ledelse: 'One size fits all' duer ikke på sygehusene

Danske Regioner og Overlægeforeningen blev ved OK21 enige om at styrke den lægelige ledelse på landets sygehusafdelinger.

Afdelingerne skal ledes af cheflæger, og der skal oprettes nye stillinger som ledende overlæger, der bl.a. skal stå i spidsen for forskning, uddannelse, drift af afsnit og andre centrale opgaver.

I den forbindelse har VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – samlet erfaringer og viden på området og omsat det til et inspirationskatalog.
Klik på linket, og læs VIVE's vurderinger af, hvad der skal til for styrke afdelingernes lægelige ledelse.

Kronik i Ugeskrift for Læger

Åben faglig dialog er vigtig for patienternes sikkerhed 

”Man skal bygge et hospitalsvæsen på den bedste faglige viden. Det kræver, at man er villig til at lytte til medarbejderne”.
Det fastslog Overlægeforeningens formand Susanne Wammen den 3. maj til TV Midtvest i et indslag om, hvorvidt der er plads til faglig kritik i Region Midtjylland. ”Det er tvingende nødvendigt, at vi har et ordentligt arbejdsmiljø på vores hospitaler, og at lægerne har en fri og åben faglig dialog på sygehusene. Specialisterne skal altid kunne fremlægge deres bekymringer uden at frygte, at det kan have konsekvenser for deres job.
Den aktuelle ulykkelige sag tyder desværre på, at overlægerne ikke kunne komme igennem med deres bekymringer. Det er så lykkedes dem at rejse bekymringerne ad andre kanaler, men det er der ikke blevet lyttet tilstrækkeligt til. Hvem der har ansvaret for de beslutninger, ved jeg ikke, men det går jeg ud fra, at regionen vil undersøge grundigt”, siger Susanen Wammen.

Valg til formandsposten og bestyrelsen

Overlægeforeningen holder repræsentantskabsmøde den 19. maj 2022 i Aalborg. 

På mødet skal der vælges ny formand til Overlægeforeningen og FAS. Susanne Wammen, konstitueret formand for Overlægeforeningen, stiller op til formandsposten. 

Såfremt Susanne Wammen vælges som ny formand, skal der også vælges et nyt medlem til bestyrelsen.
Som medlem af Overlægeforeningens bestyrelse får du mulighed for at være med til at træffe afgørende politiske beslutninger om overlægernes fremtid.

Se her, hvad arbejdet i Overlægeforeningens bestyrelse indebærer

Ønsker du at stille op?

Ønsker du at stille op enten som formand eller til bestyrelsesposten, så send et valgoplæg til ld.fas@dadl.dk – gerne med foto.
Valgoplæg offentliggøres i den rækkefølge, vi modtager dem.

Alle ordinære medlemmer af Overlægeforeningen kan vælges til bestyrelsen og stille op til formandsposten. Opstilling kan ske frem til valghandlingen på mødet. 

Læs mere her

Ugens spørgsmål

  • Jeg er gået fra at være ansat på nedsat tid til at være ansat på fuld tid. Hvilken betydning har det for min ferie?

Find svaret her