Nyhedsbrev 15/2022
Overlægeforeningens nyhedsbrev - 28. juni 2022
Mangel på speciallæger er en bombe under sundhedsvæsenet
Hvert 12. job som speciallæge står ubesat. Det viser en undersøgelse, som Overlægeforeningen har gennemført.
Foreningens formand, Susanne Wammen, understreger, at manglen på specialister er en bombe under sundhedsvæsenet, fordi flere og flere afdelinger på landets sygehuse og hospitaler får svært ved at opretholde en normal drift:
”Fødeafdelingen i Roskilde mangler seks ud af ti speciallæger, og det betyder, at afdelingen balancerer på randen af et kollaps. I Region Midtjylland er manglen på speciallæger en vigtig faktor i sagen om for mange amputationer på de karkirurgiske afdelinger. Og i psykiatrien kæmper overlægerne overalt med at opretholde selv de mest basale behandlingstilbud,” siger Susanne Wammen.
Brug for indsats mod voldsom mangel på psykiatere
De psykiatriske afdelinger i hele landet er ramt af voldsom mangel på speciallæger i psykiatri. Flere end hver femte stilling som speciallæge i psykiatri er ubesat, viser en undersøgelse, som Overlægeforeningen har gennemført. Derfor er det afgørende at få uddannet og rekrutteret flere læger og sikre, at psykiaterne kan koncentrere sig om deres kerneopgaver: diagnostik og behandling, siger foreningens formand, Susanne Wammen.
Vi kan ikke vente på robusthedskommissionen
Det er hammerfedt at arbejde i sundhedsvæsenet, når man både kan gøre hinanden bedre og hjælpe patienterne. Men presset er blevet for stort, og løsningerne skal findes nu. Det handler blandt andet om arbejdsmiljø, ledelse, digitalisering, at behandle patienterne forskelligt, opgaveglidning og at vælge noget fra, lød det fra et engageret og skarpt panel, da Overlægeforeningen holdt debat om personalemanglen i sundhedsvæsenet på Folkemødet.
Ugens spørgsmål
- Sygdom og rejse. Kan man være i sit sommerhus i Spanien under en stress-sygemelding?
Læs svaret her