Redskaber til at styrke arbejdsmiljøet
Yngre læger skifter ofte arbejdsplads. Det skaber en udfordring i forhold til at engagere sig i det lokale trivselsarbejde. Men med de rette redskaber kan du med en lille indsats gøre en stor forskel .
Undersøgelsen af yngre lægers arbejdsmiljø i 2019 viste, at supervision, travlhed, ensomhed og afbrydelser har stor betydning for arbejdsmiljøet. Hvis vilkårene på disse områder forbedres på din afdeling, vil I med andre ord også forbedre jeres arbejdsmiljø.
Redskaber til at styrke arbejdsmiljøet
Den bedste start er, at I sætter jer og taler om, hvad I kan gøre bedre eller bede ledelsen om at ændre.
Derfor har Yngre Lægers arbejdsmiljøudvalg lavet 4 korte oplæg, som du kan bruge til at sætte gang i en samtale om, hvordan I kan forbedre jeres arbejdsmiljø:
Afbrydelser - Flowchart - "Skal jeg afbryde mine kolleger? (PDF)
Kontakt Casper Wiegell i Yngre Læger for at høre, om tilbuddet er relevant for jeres akutafdeling:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs gratis værktøj - Trivselspakke - til et bedre psykisk arbejdsmiljø:
Brug MED-udvalget til at forbedre arbejdsmiljøet på din afdeling/arbejdsplads.
MED-udvalget består af repræsentanter for medarbejderne og ledelsen. Det er her, at medarbejderne får medindflydelse og medbestemmelse på arbejdsmiljøet. Det er f.eks. typisk MED-udvalget, der gennemfører en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mere om MED-udvalg og se MED-aftale:
Din arbejdsplads er forpligtet til at gennemføre en arbejdspladsvurdering - en APV - for at belyse arbejdsmiljøet.
Du kan altid bede din arbejdsmiljørepræsentant om en kopi af den seneste APV.
En APV skal gennemføres minimum hvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, arbejdet udføres på, som har betydning for arbejdsmiljøet. Der skal også gennemføres en ny APV, hvis der sker markant stigning i sygefravær eller ændringer i andre indikatorer for arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljø - kort fortalt (PDF)
Folder udgivet af Yngre Læger og Overlægeforeningen